Ring til os +45 98 18 32 33

Fokus på

den gode smag

Skøn

Herregårdspark

 

Store og små

Konferencer

 

Stemningsfulde

Værelser

 

Forkælelse,

jacuzzi og pool

 

Naturskønne

omgivelser

Nyd et

Weekendophold

 

Romantisk

Bryllup

 

Online booking






Historien om Scheelsminde

Herregården Scheelsminde ligger smukt og i nem afstand til både storby, landlige omgivelser og gode trafikforbindelser.

Herregården, der er fra 1808, har tidligere fungeret som landbrug, bl.a. forsøgsgård for De Danske Spritfabrikker, og siden 1960 været hotel, restaurant og konferencecenter ejet af en og samme familie, Bühlmann Jensen.

Første generation af familien var den karismatiske Hugo Jensen og hans schweiziskfødte hustru Aloisia Bühlmann, der ombyggede og indrettede herregården til moderne motel og landskendt spisested.

Senere overtog sønnen Peter og hans hustru Mona stedet, hvor antallet af hotelværelser blev øget og den indretning og modernisering, herregårdens mange gæster dagligt kan glæde sig over, blev begyndt.

Den nye og 3. generation, datteren Anemette og hendes mand Danni, brænder – trods heftig udvikling inden for gastronomi og moderne madkunst – stadig for sunde og nærende kvalitetsråvarer. De krydrer med faglig udvikling og stor dygtighed og med et nysgerrigt kig til det internationale og udfordrende køkken.

Og med 4. generation på vej – til både at værne om samt udfordre stedets traditioner vil Scheelsminde også i årene fremover kunne tilbyde sine gæster omsorg, traditioner og gastronomi i herskabelige omgivelser godt hjulpet af en stab af dygtige tjenere, kokke og andet servicepersonale.

Som et sammendrag kan man sige, at vi altid har og altid vil bestræbe os på at servicere vores gæster med liv og sjæl.

Vær selv med til at skabe flere gode historier på Scheelsminde. Kontakt os på scheelsminde@scheelsminde.dk for oplysninger eller ring på +45 9818 3233.


Grundlæggerne af Hotel Scheelsminde

Foto: fra højre ses Hugo Jensen og hans hustru Aloisia Bühlmann samt sønnen Peter.