GASTRONOMI
Vi byder indenfor til prisbelønnet gastronomi fra kl. 17:30-20:30 mandag-onsdag og fra kl. 17:30-21.00 torsdag-lørdag.
På Restaurant Bühlmann kan du opleve tre forskellige gastronomiske oplevelser: Bühlmanns Récit, Gastronomi 10 og Gastronomi 6. Vores dygtige køkkenchef, Christian Nurup, og resten af holdet tager dig med på en gastronomisk rejse, som du sent vil glemme.
Vi betragter maden gennem årstiderne, og håndplukker hver deres bedste råvarer til at skabe uforglemmelige sanseoplevelser. I vores egen køkkenhave og drivhus dyrker og høster vi sæsonens grøntsager, frugter og bær, ligesom vi nøje udvælger øvrige råvarer fra både lokale leverandører og de bedste internationale grossister.


BÜHLMANNS RéCIT
Bühlmanns Récit tager dig med på en rejse af klassiske og simple serveringer, der starter ved havet, går op gennem markerne, ind i skoven og til sidst ender hjemme på herregården i vores lune stue. Vi præsenterer årstidens nuancer, friskheden, de koncentrerede smage – ja kort fortalt, alt det vi bedst kan lide, blandt det vi ser udenfor, lige nu.
Menuen består af 18 gastronomiske serveringer med tilhørende vinmenu. Du bliver først præsenteret for menuen på serveringsaftenen, da madfortællingen skal være en overraskelse. Hvis du ønsker at slutte madoplevelsen af med en skøn overnatning på vores charmerende herregård, kan du bestille Bühlmanns Récit som ophold.
Bühlmanns Récit koster 3.000,- pr. person. Oplevelsen skal senest bestilles dagen inden kl. 12, og kan bestilles fra torsdag-fredag. Der tages ikke hensyn til specialkost og allergier i denne menu.
GASTRONOMI 10
Glæd dig til 10 gastronomiske serveringer fra Restaurant Bühlmann, som du sent vil glemme. Vi tager dig med på en fantastisk rejse af kvalitetsråvarer og eventyrlige smagskombinationer.
Bühlmanns Gastronomi 10 skal bestilles af hele bordet og senest kl. 17 på dagen, og kan bookes fra onsdag-lørdag. Der tages ikke hensyn til specialkost og allergier i denne menu.
- Gastronomi 10 ekskl. vinmenu: 1.195,- pr. person
- Gastronomi 10 inkl. vinmenu: 2.000,- pr. person
- Gastronomi 10 inkl. opgraderet vinmenu: 2.295,- pr. person
- Gastronomi 10 med caviarsmagning ekskl. vinmenu: 1695,- pr. person
- Gastronomi 10 med caviarsmagning inkl. champagner & vinmenu: 2750,- pr. person
- Gastronomi 10 med caviarsmagning inkl. champagner & opgraderet vinmenu: 3045,- pr. person
Snacks
- Stenbiderrogn med røget fløde & agurk
- Tærte med hamachi fra Hanstholm & sesam
- Parfumeret ananas
Retter
- Gillardeau østers med sesam, sommer agurker & hengemt hyldeblomst
- Crispy ebi
- Hamachi med yuzu/kosho & ikura
- Vesterhavstorsk med Limfjordshjertemuslinger, syltet tomat & squash
- “Ægget”
- Rødbedeis med hyldeblomst & sennep
- BBQ poussin med morkler & vintertrøffel
- En hyldest til Fru Jensen, hindbær, roser & szechuan
- Forårets rabarber parfumeret med vanilje, timutpeber & olivenolie
- Egen honning med lavendel & yoghurt


gastronomi 6
Glæd dig til 6 gastronomiske serveringer fra Restaurant Bühlmann, som du sent vil glemme. Vi tager dig med på en fantastisk rejse af kvalitetsråvarer og eventyrlige smagskombinationer.
Bühlmanns Gastronomi skal bestilles af hele bordet og senest kl. 17 på dagen, og kan bookes fra mandag-lørdag.
- Gastronomi 6 inkl. vinmenu: 1.125,- pr. person
- Gastronomi 6 ekskl. vinmenu: 595,- pr. person
Snacks
- Stenbiderrogn med essens af sommermynte, ærter & jasmin
- Tærte med hamachi fra Hanstholm & sesam
- Parfumeret ananas
Retter
- Vesterhavstorsk med hvide asparges, stenbiderrogn og sprød kartoffel
- Grillede poussin med spæde salater, sart røg & sherry
- Forårets rabarber parfumeret med vanilje, timutpeber & olivenolie
vin- eller alkoholfri menu
Afstemt til maden
Når du bestiller en gastronomisk oplevelse hos Restaurant Bühlmann, er der både mulighed for at tilkøbe en vin- eller alkoholfri menu – begge er naturligvis nøje afstemt til de forskellige retter i den gastronomiske oplevelse. Den alkoholfrie menu består blandt andet af ice tea og juicer fra vores helt egen hjemmelavede opskrift.
Har du spørgsmål til vore vin- eller alkoholfrie menu, er du velkommen til at kontakte vores Restaurantchef Nadia Bach på mail: restaurant@scheelsminde.dk.


