Julefrokost i Aalborg 2023

Hold årets Julefrokost på Scheelsminde

Traditionen tro byder vi indenfor til en lækker julefrokost på Scheelsminde. Det bliver en helt særlig aften bygget på gode traditioner og dejlig julestemning i jeres eget lokale på vores gamle herregård.

Igen i år kan I vælge mellem to forskellige julemenuer: den klassiske julemenu bestående af varme, kolde og søde juleretter serveret som social dining ved bordene eller vores eksklusive gastronomi 6 menu inkl. vinmenu. Uanset hvilken julemenu I vælger, er der mulighed for at tilkøbe en dejlig overnatning inkl. morgenbuffet på vores herregård.  

Vi glæder os til at præsenterer jer

julemenu

Julemenuen består af klassiske, hjemmelavede juleretter
og serveres som social dining ved bordene. 

De kolde juleretter

2 slags hjemmemarinerede sild med en god krydret karrysalat, kapersbær og peberrod
Gravad norsk laks med rævesauce og dild
Vesterhavets fiskefilet stegt i rug og panko med grov remoulade
Håndpillede rejer med hjemmerørt mayonnaise og sure citroner
Salat med kylling fra Rokkedahl med timian, stegte svampe, cornichoner og knasende bacon

De varme juleretter

Grov julemedister med cremede grønne kål og julesennep 
Confiteret andelår med portvinsglaserede svesker og danske æbler
Sprødstegt saftig ribbensteg fra Theilgaard med julens rødkål
Sprød julesalat med rødbeder og sødmefulde bær
Hvide og brune kartofler samt kraftig, klassisk julesauce 

De søde juleretter

Klassisk ris à la mande med lun sauce af amarenekirsebær
Farfar Prebens julesmåkager efter gammel opskrift og hjemmelavede chokolader
Mandelgave lavet i samarbejde med Aalborg Chokoladen

priser

Julemenu: 645,- pr. person
Fri øl, vand og vin frem til kl. 01.00: 345,- pr. person
Tilkøb af cocktails fra efter middagen til kl. 01.00: 245,- pr. person
Tilkøb af natmad (gourmet hotdogs): 125,- pr. person

gastronomi 6

Vi tilbyder vores eksklusive Gastronomi 6 menu med seks juleinspirerede serveringer.
I prisen er der desuden inkluderet en julevelkomstdrink samt en cocktail som afslutning. 

priser

Gastronomi 6 inkl. vinmenu: 1.155,- pr. person
I prisen er der inkluderet en velkomstdrink samt en cocktail som afslutning. 

Tilkøb overnatning til julefrokosten i Aalborg

I ægte herregårdsstil

Når julefrokosten slutter, kan det være rart at slippe for hjemtransporten. Der er selvfølgelig mulighed for at slutte festen af med en dejlig overnatning. 

Vores charmerende herregård byder på 94 hyggelige værelser, som kan fås i forskellige kategorier alt efter jeres behov. Nedenfor kan I læse mere om alle vores værelsestyper. 

Indbydende morgenbuffet følger med

En god start på dagen

Når I overnatter på vores herregård, medfølger der altid en lækker morgenbuffet med lokale, økologiske og hjemmelavede specialiteter. 

Glæd dig til at smage kvalitetsoste fra Arla Unika, hjemmelavet rugbrød på surdej, vegansk yoghurt med jordbær, egen honning fra vores bistader i parken, hjemmelavet musli, friskskåret frugt, lækre pålægsdelikatesser fra Slagter Theilgaard, hjemmelavet hybenchutney, blødkogte æg og meget mere.