HOLD DIN FEST HOS Scheelsminde

Fester og selskaber i herregårdsstil

Vores charmerende herregård midt i Aalborg er en unik ramme om din fest, uanset hvilken type arrangement, du skal holde. Nogen af de arrangementer vi typisk afholder er bryllup, konfirmation, barnedåb, reception, jubilæum, fødselsdag og firmafest. Nedenfor kan du læse meget mere om mulighederne. 

Vi stiller de højeste krav til kvalitet og råvarer, så du og dine gæster er sikret en oplevelse udover det sædvanlige. Vores erfarne eventafdeling står altid klar til at hjælpe og vejlede dig i forbindelse med planlægning og detaljerne omkring dit arrangement.

Book en uforpligtende fremvisning & Snak

Med vores erfarne selskabsansvarlige

PLANLÆGNING

Overlad det praktiske til os

Skal du holde selskab eller fest, kan vi hjælpe dig med det hele. Vi sørger for indbydelseskort, bordkort til glassene og menukort og uden beregning. Derudover har vi også mange gode kontakter til professionelle musikere, fotografer, limousineservice, blomsterdekoratører m.m.

Du er naturligvis altid velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak om dine ønsker og behov sammen med vores selskabsansvarlige. Det er altid en god ide at reservere et møde – så afsætter vi den nødvendige tid til at vejlede dig.

Du er naturligvis altid velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak om dine ønsker og behov sammen med vores selskabsansvarlige. Det er altid en god ide at reservere et møde – så afsætter vi den nødvendige tid til at vejlede dig.

bühlmanns fest

Selskabspakke

På Scheelsminde og i Restaurant Bühlmann glæder vi os til at danne rammerne om jeres arrangement. Hvad enten I skal fejre bryllup, fødselsdag, reception, konfirmation, firmafest eller andet, så har vi selskabspakken og rammerne til jer.

Vi tilbyder Bühlmanns Fest til både frokost og aften, og I kan se frem til et flot arrangement i et af herregårdens stemningsfyldte lokaler. Ved velkomst sabler vi flasker med liflige bobler som serveres sammen med skønne kanapeer. Herefter nydes vores 3-retters menu sammen med afstemt vinmenu. 

Menu og vinmenu sammensættes i samarbejde med vores dygtige kokke og sommelier. Efter middagen serveres kaffe fra egen kaffefarm i Guatemala med chokolader og friskbagt kransekage og husets avec. Herefter er baren klar med øl, vand og vin, og I har mulighed for at byde op til dans. 

Selskabspakken Bühlmanns fest indeholder: 

  • Bobler og 2 slags kanapeer
  • 3-retters menu
  • Vin-menu ad-libitum frem til kaffeservering
  • Kaffe, the, avec
  • Chokolader og kransekage
  • Bar med øl, vand og vin til kl. 01.30
  • Natmad

 Priser:

  • Pris. pr. person inkl. vinmenu A kr. 1.355,-
  • Pris. pr. person inkl. vinmenu B kr. 1.455,-
  • Pris. pr. person inkl. vinmenu C kr. 1.555,-

bühlmanns GASTRONOMI

Selskabspakke

Tag dine gæster med på en uforglemmelig sanseoplevelse med Køkkenchef Christian
Nurup og resten af det kreative team, der står bag Bühlmanns Gastronomi. Glæd jer
til 10 eller 6 serveringer.

Fælles for vores gastronomiske oplevelser er, at vi betragter maden gennem årstiderne, og håndplukker hver deres bedste råvarer til at skabe uforglemmelige sanseoplevelser.

Selskabspakken Bühlmanns gastronomi indeholder: 

  • Velkomst med champagne eller Bühlmanns Signature Cocktail
  • Bühlmanns Gastronomi – vælg 6 eller 10 serveringer
  • Vinmenu eller alkoholfri saftmenu sammensat af vores Sommelier
  • Kaffe fra egen kaffefarm samt petit four & avec
  • Cocktailbar (fra efter kaffen til kl. 01.30 eller 03.00)
  • Natmad efter jeres ønske

Gastronomi 10 – priser:

  • Pris. pr. person inkl. bar til kl. 03.00 kr. 2.600,-
  • Pris. pr. person inkl. bar til kl. 01.30 kl. 2.420,-

 

Gastronomi 6 – priser:

  • Pris. pr. person inkl. bar til kl. 03.00 kr. 1.875,-
  • Pris. pr. person inkl. bar til kl. 01.30 kr. 1.695,-

bryllup

I ægte herregårdsstil

En bryllupsfest skal være romantisk, uforglemmelig og helt perfekt for netop jer. På Scheelsminde sætter vi en ære i at gøre jeres bryllup til en helt speciel dag. 

Vores smukke, gamle herregård er som skabt til en romantisk bryllupsfest. Vores dygtige personale står klar til at byde på skøn gourmetmad, udsøgte vine, god service og festlig stemning. Vi dækker op i festlokalerne og åbner champagne med sabel i haven. Vi tilbyder en helt fantastisk bryllupspakke, som naturligvis skræddersyes efter jeres behov.

Vi tilbyder en helt fantastisk bryllupspakke, som naturligvis kan tilpasses efter jeres behov og ønsker. 

konfirmation

Vi hjælper med det hele

Nu er det nu. Konfirmanden skal holde sin første, store fest. Sommerfuglene basker i maven – ikke kun hos konfirmanden, men sikkert også hos mor og far, der bemærker at konfirmanden går fra at være barn til ung. Det er en stor dag.
 

Sammen med konfirmanden og forældrene bestemmer vi i god tid inden festen, hvad I vil spise, og hvordan I gerne vil have pyntet op. Ofte begynder konfirmationsfesten med en velkomstdrink. Så er de voksne godt beskæftiget, mens den unge pakker sine gaver ud og læser telegrammer. Derefter går I til bords og spiser lidt let og ofte årstidsbestemt. Så er det tid til taler og sange – og bagefter har I masser af tid til snak og hygge omkring kaffen.

BARNEDÅB

En stor dag for hele familien

 Et barn er livets gave, og ved dåben navngiver vi den lille ny sammen med hele familien. En dåb handler om kærlighed og fællesskab, som vi fejrer med en uforglemmelig fest.

Er I lige blevet mor og far, har I nok rigeligt at tænke på, og derfor kan I lade os stå for festen efter dåben eller navngivningen.

Vi har mange hyggelige lokaler, som I kan holde jeres fest i – alt efter hvor mange gæster, der skal inviteres. På vores hyggelige herregård, er der både mulighed for at lege, strække ben og få en god snak i vores smukke park. 

overnatning i forbindelse med festen

Afslut dagen med manér

I forbindelse med afholdelse af fester og selskaber, kan det være rart at slippe for hjemtransporten. Vi tilbyder naturligvis overnatning til dig og dine gæster efter arrangementet. Vores herregård byder på 94 hyggelige værelser med skønne faciliteter – og dagen efter forkæler vi jer med vores populære morgenbuffet bestående af hjemmelavede og lokale specialiteter. 

Brug for hjælp - kontakt os på: event@scheelsminde.dk

BLIV INSPIRERET

Hent vores selskabsbrochure

Vi glæder os til at kunne danne rammen om dit arrangement – uanset om det er på Scheelsminde eller hjemme ved dig selv. Nedenfor kan du finde inspiration til dit arrangement, og læse meget mere om vores selskabspakker, sæsonmenuer og faciliteter. 

Du er naturligvis også altid velkommen til at komme forbi til en rundvisning samt en uforpligtende snak omkring dit arrangement. Det er en god ide at aftale et møde med os – så afsætter vi den nødvendige tid til at råde og vejlede dig.